Kvinden bag

Bag enhver succes står en kvinde

Dorthe Wittrup Ludvigsen

Jeg er grafiker, og jeg brænder for mit fag! Jeg har arbejdet som grafiker på forskellige reklamebureauer gennem mere end 10 år, inden jeg startede som selvstændig grafiker i 2012.

Undervejs har jeg haft nogle perioder væk fra mit fag, hvor jeg f. eks. har boet udenlands og prøvet kræfter med helt andre udfordringer. Det har givet mig rigtig meget, bl.a. en større forretningsmæssig forståelse og et andet menneskeligt perspektiv. Jeg har i disse perioder mærket længslen efter mit fag – det tror jeg også er sundt.

Portræt 2014_beskåret

Erfaring

Alle oplevelser, opgaver og mennesker vi møder på vores vej er med til at præge og inspirere os. En bred erfaring både menneskeligt og fagligt har styrket min evne til at skabe design, der kan røre og ramme alle typer af mennesker og målgrupper.

Juni 2012 –
Selvstændig grafiker (barsel dec. 2012 – okt. 2013)

 

August 2006 – august 2009
Grafiker ved reklamebureauet Zornig (nu Gorm Larsen & Zornig), København.
Jeg arbejdede med kunder som Grontmij | Carl Bro, Dansk Erhverv, Viasat, Arbejdernes Landsbank m.fl.

 

August 2002 – juni 2005

Grafiker ved reklamebureauet Cosmographic, Odense.
Jeg arbejdede med kunder som TEMPUR, Intersport, Jensen’s Bøfhus, Diabetesforeningen, KOMPAN m.fl.

 

Juni 1998 – juli 2002
Grafiker/dtp-elev i 3 år ved reklame­bureauet Lørup Gruppen, Odense (nu Format), hvor jeg blev fastansat efter endt læretid. Jeg arbejdede med kunder som Herstal, Paw Sko, Nordisk Film Biografer m.fl.

Oktober 2010 – maj 2012
Efter et år i Stockholm skulle vi retur til Danmark, og jeg blev tilbudt at åbne en dansk afdeling af det svenske firma Ageris, hvor jeg var ansat i Stockholm. En udfordring jeg sagde ja til, og jeg blev dermed ansat som Site Manager i Ageris ApS, København. Jeg har beskæftiget mig med alt fra at finde lokaler og ansætte folk til senest at arbejde med at motivere personalet og stå for den daglige ledelse.

 

Du kan læse mere om mine andre jobs under fanen Udenlandsophold.

STOCKHOLM september 2009 – september 2010

Min kæreste fik tilbudt job i Stockholm, og jeg besluttede at tage med derop og lære svenskerne at kende. En god beslutning. Jeg blev ansat hos Ageris Kontaktcenter AB, hvor jeg arbejdede som kaffespecialist for Nespresso. Jeg blev i løbet af året assisterende teamleder for en gruppe af svenskere, nordmænd og danskere.

 

TOSCANA juni 2005 – juli 2006

Jeg har altid været fascineret af Italien, og i 2005 valgte jeg at flytte derned og lære landet bedre at kende. Jeg arbejdede på vingården Castellare di Castellina i hjertet af Toscana (mellem Firenze og Siena). Her var jeg ansvarlig for vinbutikken, besøg, vinsmagninger, PR og deltog ved vinmesser. Jeg havde en lejlighed på gården midt i den smukke natur. En helt anderledes men meget inspirerende verden.

Den Grafiske Højskole – GÅU / Mediehøjskolen, København:
2011
Fag – Webgrafik og -teknik i CS
Fag – Flash

2005
Fag – Tryk og færdiggørelse

2004
Fag – Typografi
Fag – Tekst og illustration

 

Juni 1998 – juli 2002
Grafiker/dtp-elev i 3 år ved reklamebureauet Lørup Gruppen, Odense (nu Format), hvor jeg blev fastansat efter endt læretid.

 

August 1994 – juni 1997
Højere Handelseksamen (HHX), Tietgenskolen Odense.